
Afspil video
Vi er en familieejet bedemandsforretning nær Hobro. Vores målsætning er at yde en tryg, tillidsvækkende og kompetent håndtering af alle. Det gør vi bl.a. ved at sørge for at det altid vil være den samme bedemand der hjælper jer igennem hele forløbet.
Vi kommer gerne hjem til dig på et hjemmebesøg. Dette gør vi gratis så du har muligheden for at møde bedemanden før du siger ja tak til at benytte dig af Rosen Begravelsesforretning ydelser. Under et hjemmebesøg vil vi gennemgå hele forløbet samt komme med en pris baseret på om du ønsker afdøde skal begraves eller bisættes, om ceremonien skal være i Hobro eller et andet sted, og hvilke andre ydelser du ønsker fra os. Det er vigtigt for os at give en fair og fast pris som ikke kommer til at påvirke serviceniveauet.
Vi er på telefonen døgnet rundt, også selvom du blot ønsker at få råd og vejledning!
Normalt vil en bedemandsforretning tage betaling for rustvognskørsel. Det gør vi også, dog tager vi kun betaling for den kørsel vi har med afdøde. Det betyder at du ikke skal bekymre dig om distancen mellem os og dig kan påvirke din slutregning. Det koster dermed dig det samme om du bor inde i Hobro by eller langt udenfor Hobro. Det synes vi er den bedste måde at drive forretning på.
Vi hjælper med begravelse eller bisættelse, håndterer alle de offentlige anmeldelser, kontakten til Hobro kirke eller anden kirke, præsten og graveren. Vi kan også hjælpe med blomster og kirkepynt hvis ønsket.
Oftest skal du kun bruge det første møde med os, så klarer vi resten og sætter dig i forbindelse med præsten i Hobro, som gerne vil mødes, for at kunne lave en personlig tale til afdøde.
Vi tager kun betaling for rustvognskørsel med afdøde. Derfor vil prisen ikke blive påvirket af afstanden mellem os og dig.