
Afspil video
Vi er en familiedrevet begravelsesforretning nær Aalborg som sætter dig, som pårørende, i højsædet. Vi ved hvor mange vigtige beslutninger der skal tages i de første dage efter et dødsfald og det er her vi kan hjælpe dig, så du kun skal tænke på dig selv og din sorg.
Vi udarbejder gerne et uforpligtende tilbud til dig, baseret på hvordan du ønsker ceremonien afholdt og om den skal være i Aalborg eller et andet sted. Vi sætter en ære i at give en fair og fast pris som ikke kommer til at påvirke serviceniveauet.
Vi klare det hele for dig og det vil altid være den samme bedemand – dame under hele forløbet.
Hvis du leder efter en professionel og personlig bedemand i Aalborg området så kan vi hjælpe. Vi er på telefonen døgnet rundt, også selvom du blot ønsker at få råd og vejledning!
Se Vores Anmeldelser På TrustPilot
Vælger du at vi skal hjælpe dig, aftaler vi under det første møde, hvordan bisættelsen eller begravelsen skal være. Vi taler også om blomster, kiste og urne, så vi er sikre på hvordan du eller afdøde, ønsker det skal være.
Når vi har haft det første møde, tager vi os af alle de praktiske opgaver i forhold til kirken, præsten og vi søger også om tilskud ved Udbetaling Danmark, Sygeforsikringen Danmark m.fl.
Det eneste du skal gøre efter vores møde, er at tale med præsten og derefter møde op i kirken. Ønsker du en handling uden præst eller kirke kan vi også hjælpe med dette.
En bedemand tager ofte en kilometerpris for rustvognskørsel. Det gør vi også, men kun når vi kører med afdøde. Så hvis du skal bruge en bedemand i Aalborg eller endda uden for Aalborg behøver du ikke bekymre dig over hvor vi holder til, da vi gerne kommer hjem til kunder i Aalborg Kommune på vores regning. Det mener vi er den rigtige måde at gøre det på.
Rosen Begravelsesforretning har stor erfaring med de fleste kirker i og omkring Aalborg. Vi har erfaring med, og nøgle til, de 3 store Kapeller i Aalborg og til en del af de lokale kirker. Vi har adgang 24/7 og kan derfor altid udføre en opgave på de skæve tidspunkter.
Vi står også til rådighed til at afhente afdøde fra eget hjem inde i Aalborg by, plejehjem eller fra Aalborg sygehus kapel.
Vi har sammensat 3 eksempler på hvordan en begravelse samt bisættelse i Aalborg kan se ud prismæssigt. Det er vigtigt at understrege at disse eksempler kun er eksempler og at du selv kan sammensætte din pakke og dermed pris baseret på afdødes og pårørendes ønsker. Du kan finde vores listepriser på alle vores ydelser ved at klikke på knappen herunder.